|
|
 |
|
 |

|

Maleri på lærred |
 Bevaringsafdelingen IC Modewegsvej, Brede DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf: +45 33 47 35 02 Fax: +45 33 47 33 27 E-mail: |
Aktuelt |
|
 |
 I øjeblikket er malerikonserveringen i gang med at konservere og restaurere et storformat maleri af 1700-tals maleren Hendrik Krock. Maleriet er et plafond maleri fra Frederiksberg Slot. Derudover er der er stort dåbsbillede fra Garnisonskirken, som er ved at få repareret en del lange gennemgående flænger. Af kommende opgaver kan nævnes endnu et Hendrik Krock maleri - denne gang malet på kobberplader. Dette kommer fra Frydendal Kirke. |
 |
Introduktion til maleriværkstedet |
|
 |
 Vi arbejder med malerier på stof i alle størrelser fra mange kulturer. Det spænder over opgaver fra miniaturer og loftsmalerier til vægdekorationer og billedruller fra orienten.
De danske kirker rummer mange smukke og kulturhistorisk interessante malerier. Vi har stor erfaring med alle slags kunst på lærred fra 1500-tallet op til nutidig kunst. Opgaver fra kirker udføres næsten altid i samråd med menighedsråd og arkitekt, og vi sætter stor pris på dialog mellem alle parter under vejs i forløbet. Se eksempel fra Rye Kirke
I fredede bygninger er vi med til at genskabe hele interiører med loftsmalerier og dekoration - både på paneler og vægge. Det er et krævende arbejde, fordi store formater kræver detaljeret planlægning, store værksteder og specielt fremstillet konserveringsudstyr. På værkstedet har vi gode faciliteter og stor erfaring med at udføre storformatdekoration i alle materialer - specielt fra 1700-tallet. Maleriværkstedet har store fordele i at arbejde sammen med vore kolleger med specialer i papir, tekstil, læder og inventar for derved at opnå det bedste resultat. I sådanne opgaver er dialogen og samarbejdet med arkitekt og bygherre vigtigt for at opnå det perfekte resultat. Se konservering af "Dronningens Dagligstue" på Fredensborg Slot: silketapeter maleri
Når vi arbejder for museer, er vi i tæt samarbejde med forskellige inspektører. Se eksempel "Badende børn" af J.F. Willumsen
Vi vil gerne sikre, at private kunder både kan få et godt råd og få deres malerier konserveret hos os. Derfor er alle velkomne til at indlevere deres maleri til undersøgelse. Det drejer sig ofte om rensning af tobakssnavs, fernis eller reparation af flænger og løstsiddende farve. Vi foreslår en konserveringsbehandling, og giver dig et fast tilbud på arbejdet. Undersøgelsen er gratis, hvis du selv kommer med maleriet, men skal vi hjem til en kunde udføres en besigtigelse efter forudgående tilbud. Du er velkommen til at ringe og aftale et tidspunkt for besøg på værkstedet eller for besigtigelse hjemme. Se eksempel på konservering af William Scharffs Mosekonen/Sporvogne
Sammen med vores laboratorium kan vi lave analyser af maleriernes materialeopbygning, og med vore fotografer udfører vi analytiske optagelser så som: Røntgen, UV og Infrarøde optagelser. Disse undersøgelsesmetoder kan bruges som supplement i valget af den rette konserveringsbehandling og understøtter videre forskning indenfor konserveringsområdet. Vi deltager jævnligt i faglige kongresser m.v. og formidler gerne vores arbejde fra konserveringsværkstedet og i det offentlige rum. Se eksempel fra "Birgitta alteret" i Maribo Domkirke
På Nationalmuseet arbejder vi med udstillingsvirksomhed og kurertjeneste til udstillinger, og vi rådgiver gerne privatpersoner om udstillingskrav og transport af kunst. Har du brug for et faglige råd i en bevaringsmæssig sammenhæng, er vi altid indstillet på at kunne hjælpe.
Artikler
Dronning Margrethe besøgte Bevaringsafdelingen 2. april 2009 |
     |
Metodeudvikling og forskning |
|
 |
 Udvikling af konserveringsmetoder for malerier i stort format. |
|
Medarbejdere |
|
 |
 Mikala Bagge, konserveringstekniker Loa Ludvigsen, konservator Lis Sejr Eriksen, konservator Anja Liss Petersen, konservator
Rikke Bjarnhof, enhedsleder
Medarbejderliste |
|
|