Bed og arbejd
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Ordene ‘bed og arbejd' sammenfatter de væsentlige opgaver for beboerne af de mange klostre, der var spredt over hele det kristne Europa. Bønnen var vigtigst. Dag og nat vågede munke og nonner
og bad for alle menneskers frelse.
Arbejdet omfattede mange andre gøremål, som mere håndgribeligt hjalp andre: bogfremstilling, undervisning, sygepleje og lægekunst o.l.
Ordet kloster kommer af latin "claustrum", aflukke. Erimitterne, eneboerne, var de første, der lukkede sig ude fra verden for at tjene Gud. Vesteuropas første egentlige kloster opstod, da Benedikt af Nursia i begyndelsen af 500-tallet etablerede et kollektiv af kristne på det øde bjerg, Monte Cassino i Italien. Her skulle de leve et liv så ideelt og uselvisk som muligt i Guds tjeneste. Til klosterets beboere, munkene, skrev Benedikt en regelsamling, der fastslog rytmen i klosterlivets næsten kaserneagtige disciplin. Benedikts regel blev grundlaget for den klosterorden, som efter ham fik navnet benediktinerne. Ordenen oprettede både munke- og nonneklostre i hele Europa og spillede også en rolle i kristningen af Danmark.
En af de klosterordener, der siden opstod med rod i Benedikts regel, var de indflydelsesrige cisterciensere, opkaldt efter klosteret Citeaux "cistercium" i Frankrig. Deres net af moderklostre med aflæggere - datterklostre - havde en speciel ret til at stå uden for de lokale bispers kontrol. I Danmark er bl.a. deres klosterkirker i Løgumkloster og Sorø og en klosterfløj i Esrum bevaret.
Mens de tidlige klostre var landklostre, kom der i 1200-tallet en bølge af byklostre for de nye tiggermunkeordener: franciskanere (gråbrødre) og dominikanere (sortebrødre). Det var udadvendte ordener, der lagde afgørende vægt på prædikenen. Velbevarede byklostre er dominikanerklosteret i Ribe og karmelitterklosteret i Helsingør.
