Billedernes tale
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Middelalderens mennesker elskede billeder, men sjældent blot for deres egen skyld. Billederne havde deres eget sprog, som kunne være med til at afsløre sammenhænge og udtrykke
sandheder, der lå skjult for det almindelige blik. En rig symbolverden var et vigtigt led i billedernes tale, som kunne udtrykke magt og status eller fortælle om Guds herlighed og verdens mening.
I middelalderen var kunsten ingen kunst, i al fald ikke som vi forstår begrebet i dag, hvor man forventer en personlig og original skaben. Tværtimod gjaldt det om at lave billeder, der indpassede sig i traditionen og byggede på kendte forlæg. Billederne indgik næsten altid i en sammenhæng og var med til at give en ekstra dimension til den genstand, de prydede. Kirken var storforbruger af billeder. Det kunne være andagtsbilleder, der gjorde indtryk med deres ophøjede værdighed eller overjordiske skønhed - eller modsat virkede ved at udtrykke en realistisk grusomhed, f.eks. i skildringen af den lidende Kristus. Ofte var det illustrationer af kendte fortællinger fra Bibel eller helgenlegender, men de stod sjældent alene.
Jesu fødsel. Maleri på alterbordsforside fra Løgumkloster Kirke, omkring 1325.
Symbolske eller groteske billeder omgav hovedscenerne og gav dem en udvidet betydning. Kun få har fattet alle nuancer i billedernes tale, som undertiden kunne være flertydig og dunkel, så kun de indviede for alvor forstod. Men fornemmelsen af billeders mystiske kraft var stærk nok. I senmiddelalderen opstod folkelig valfart til kirker med en figur af en helgen, hvor selve figuren var målet. Et helligt billede.
De religiøse motiver fandtes ikke kun i Kirkens verden, men slog også igennem på mange verdslige genstande. Omvendt fandt billeder med baggrund i en verdslig verden, f.eks. folkelige fortællinger eller antik digtning, også plads i kirken, tolket ind i den kristne verdensforståelse.
En af syv bevarede forgyldte alterplader fra Tamdrup kirke, der viser, hvordan biskop Poppo gennem jernbyrd får omvendt Harald Blåtand til den kristne tro. På Billedet døber biskop Poppo kongen. Dansk arbejde fra 1200-1225