Det skrevne ord
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Med indførelsen af Kristendommen fra slutningen af 900-tallet blev Danmark inddraget i den europæiske skriftkultur. I begyndelsen var det udelukkende kirken, der anvendte skriften, men i løbet af middelalderen blev flere og
flere områder af samfundet baseret på skrift. Love blev nedskrevet, og omkring kongen opstod en administration. Der blev således flere og flere uden for kirken, der kunne læse og skrive.
Vikingetidens religion var baseret på mundtlig overlevering. Kristendommen derimod bygger på Biblens skrevne ord. Med religionsskiftet fik skrift derfor en helt nyt betydning i Danmark, og Kirken lagde stor vægt på at have gode - og prægtige - udgaver af de religiøse tekster.
Den katolske Kirke var den åndelige forsamling af alle kristne. Den var imidlertid også en "verdensomspændende organisation" og derfor nødt til at have et administrativt apparat. Dette byggede i høj grad på skrift og på et fælles sprog: latin.
Formidlet af Kirken fik skriften også stor betydning i det øvrige samfund. I løbet af middelalderen voksede en egentlig civil administration frem, og love og andre dokumenter blev en naturlig del heraf. Der var klare fordele ved at få nedskrevet domme, testamenter, regnskaber ol. Fra 1300-tallet vandt dansk og tysk frem i stedet for latin. Religiøse tekster beregnet for ikke-gejstlige blev ligeledes tilgængelige på dansk hen mod middelalderens slutning.
Bogtrykkerkunsten, der blev opfundet i midten af 1400-tallet, førte til en eksplosiv vækst i mængden af skriftligt materiale. Bøger, der indtil da havde været håndskrevne og derfor meget kostbare, blev nu billigere og derfor tilgængelige for langt flere.
