Hvem er vi på besøg hos? In English  Kalallisut

vloraNavn: Vlora
Alder: 15 år
Køn: Pige

Land: Født i Kosova, bor for tiden i et
flygtningecenter i Danmark

Familie:
Bedstemor: Tahire
Mor: Shukrie
Far: Abdulloh
Søstre: Nasmia (21 år), Shipe (17 år)
Brødre: Hasim (18 år) og Ansim (13 år)

Børnerettigheder:
- Minoriteter -artikel 30
- Væbnede konflikter -artikel 38

logo4c

Case 7

Vlora fra Kosova: 15 år

Vlora bor for tiden i et flygtningecenter på Amager. Hun og
hendes familie, der består af bedstemor, mor, far, to søstre
og to brødre er flygtet fra Kosova i foråret 1999 da
tusindvis af albanere blev fordrevet af serberne.
Vlora starter sin dag i flygtningecentret på Amager som
mange andre børn. Hun står op om morgenen, går i skole
og er sammen med vennerne. Lærerne på centret laver
mange udflugter med børnene, for at de ikke skal tænke for
meget på de voldsomme oplevelser de har haft. Om
aftenen er hun tit i ungdomsklubben på centret.
Hun savner sine venner i landsbyen og taler med dem i
telefon så tit det kan lade sig gøre. De er tilbage i
landsbyen igen og er startet på det nye liv efter tilværelsen
som flygtninge.
Vlora og hendes familie skal blive i Danmark til foråret.
Deres hus er ikke til at bo i og de kan ikke nå at reparere
det inden vinteren.
Men Vlora glæder sig til at komme hjem og starte på det
nye liv med frihed, uden serbernes dominerende
tilstedeværelse. Hun er meget lettet over, at hun ikke skal
gå i skole med serbere mere. Før i tiden var skolen delt
mellem serberne på 1. sal og albanerne i stueetagen.
Vlora har altid gerne villet være skuespiller, og på centret
har de spillet en komedie, hvor hun var med. Ellers er hun
mest vild med spanske kærlighedsfilm.

Savn og afsked
Vloras ældste søskende vil gerne blive i Danmark, ikke
altid men i nogle år måske; de vil gerne tage hul på det nye
liv nu og ikke vente til foråret hvor familien vender hjem for
at starte igen. Ventetiden i centret er lang.
Men Vlora og hendes søster på 17 går i skole og selvom
de hellere ville tage hjem nu hvis de kunne, har de ikke
noget imod at det først bliver til foråret.
Der er hele tiden familier der tager tilbage efterhånden
som det bliver muligt. Det er meget sørgeligt at tage
afsked med de mennesker som de har haft så mange
oplevelser sammen med. Og mange gode venner at sige
farvel til. Når en familie skal rejse, holder de en fest og
snakker og græder. Der er tre-fire familier tilbage, der
bliver vinteren over.

Flugten fra landsbyen
Den dag de flygtede havde de gæster til middag.
Gæsterne var for nylig blevet smidt ud af deres eget hus.
Efter middagen kom det serbiske politi og sagde, at de
skulle være ude af huset inden 5 minutter, ellers ville de
blive slået ihjel. De forlod landsbyen sammen med de
andre albanere i en lang kolonne. Og de anede ikke hvor
de skulle gå hen.
De vidste, at det serbiske politi især var ude efter de unge
mænd så Vloras bror måtte skjule sig og blev på den måde
væk fra familien. Først næste dag på togstationen i Pristina
fandt de ham. De var på stationen i næsten 1 døgn og kom
så videre til Makedonien, hvor de boede i 2 forskellige lejre
i 8 uger. Herfra kom de til Danmark.

Se også:
Fakta om flygtningebørn

livogret
logo
ring1
ring1
ring1
ring1
logo
unicef
nordisk

Ukiut 10-it meeqqat ataatsimiinnermi isumaqatigiissutigisaat

ring1
ring1
ring1
ring1
ring1
ring1
ring1