Ved århundredskiftet var samfundsånden præget af fremskridtstro og udviklingsoptimisme. Fremskridtstroen var et fælles kendetegn for de dominerende politiske ideologier som liberalismen og socialismen, og den lå også til grund for det meste af den kulturkritiske debat.

Optimismen og de positive for-ventninger til det nye århundrede prægede også de visioner, ideer og forhåbninger til det 20. århundrede, som omkring år 1900 blev fremsat af tre store danske forfattere: Georg Brandes, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Det er disse tre forfatteres visioner, museets udstilling har valgt at tage som udgangspunkt. Der er tale om tre meget forskellige personligheder, baggrunde, standpunkter og interesser. De havde dog alle en klar forventning om, at det nye århundrede kun kunne bringe bedre tider med sig.

Georg Brandes.     Billede fra Statens Filmcentral.

Georg Brandes (1842-1927) var københavneren. Han var akademisk intellektuel, af jødisk afstamning og med et solidt førstehåndskendskab til europæisk åndsliv, kultur og politik. For Georg Brandes var fremskridt og frihed kodeordene for den nye tid. Han kæmpede for individets frigørelse. Hans kernepunkter var den radikale kulturkritik, kvindefrigørelse og seksualitet. Johannes V. Jensen (1873-1950) var dyrlægesøn fra Farsø i Himmerland, og drog til hovedstaden for at studere. Han måtte imidlertid opgive universitetet og ernærede sig som verdensreporter med artikler fra hele kloden. Johannes V. Jensen drømte om den nye verden, der fødtes ud af det teknologiske fremskridt, og han var også dybt optaget af racespørgsmålet. Martin Andersen Nexø (1869-1954) var barn af forældre indvandret fra Bornholm til Københavns arbejderkvarterer. Han viede sit liv til arbejderklassens kamp. I lange perioder kom Martin Andersen Nexø til at leve og virke uden for Danmarks grænser. For Martin Andersen Nexø var målet for det nye århundrede en stærk arbejderbevægelse og et bedre samfund for alle befolkningsgrupper.

Ved udstillingens indgang træder man ind i de tre forfatteres "tankeværksteder", der er sammenstillet af originale genstande fra deres arbejdsværelser. Skriveborde, litteratur og forskellige personlige effekter bidrager til at tegne en profil af de tre forfattere og deres ideer. I Johannes V. Jensens "værksted" vises hans personlige samling af zoologiske, etnografiske og helt personlige objekter, der spænder fra dyreskeletter, menneskekranier og mineraler til små skulpturer af dyr og mennesker. Johannes V. Jensens egen livsmaske vises også her. Georg Brandes tankeverden er illustreret bl.a. via hans skrivebord og skriverekvisitter. Desuden ses Harald Slott-Møllers imponerende portræt af Brandes. Martin Andersen Nexøs kommunistiske tilhørsforhold er understreget gennem de mange gaver han modtog fra kommunister verden over. Desuden vises de billeder af Marx og Mao, som hang i hans hjem.

Det er med udgangspunkt i denne forfatteroptakt, at udstillingen og drømmen om det 20. århundrede foldes ud. Forfatternes forskellige drømme og interesseområder er lagt ud som spor i udstillingen, hvor man kan følge temaer som race, teknologi, forbrug, miljø, arbejderbevægelse, kvindefrigørelse og seksualitet op gennem århundredet. Det skildres, hvordan drømmene brydes med virkeligheden. Nogle af drømmene blev til virkelighed, andre blev ændret eller brast, og nye drømme og forhåbninger kom til igennem århundredet.

Det følgende former sig som en introduktion, dels til selve udstillingen, og dels til udstillingens gennemgående temaer. Målet er kort at give en introduktion til forfatternes visioner, der afspejles heraf. Forfatternes drømme realiseredes eller krydsede spor med virkeligheden på forskellige tidspunkter i århundredet. Nogle blev løbende realiseret, andre blev i perioder taget op med fornyet kraft, og atter andre blev først aktuelle i den sidste del af århundredet. De enkelte temaer er derfor disponeret kronologisk forskelligt. Med denne korte introduktion er der lagt op til en viderebearbejdning af temaerne ud fra andre materialer, og til en diskussion af århundredets store temaers betydning i fortiden, nutiden og fremtiden.