Teknologien fik en afgørende betydning for det 20. århundrede. Dens hurtige og til tider voldsomme udvikling har haft gennemgribende betydning for samfundsudviklingen, infrastrukturen, økonomien, kommunikationen, forbruget, for befolkningens hverdags- og arbejdsliv og selv for verdensordenen (verdensfreden). Igennem århundredet har teknologiens vidundere været til begejstring og glæde for de fleste. I de seneste årtier er det imidlertid blevet stadig mere klart, at der var en pris at betale for fagre nye verdens opfindelser.

I 30'erne betragtede Stauning radioen som en af tidens største, moderne, tekniske opfindelselser og som et enestående kommunikations- og kulturspredningsmiddel. B&O radio fra 1940.

For fremsynede og teknologiinteresserede mænd som Johannes V. Jensen havde den teknologiske udvikling ingen bagsider. For Johannes V. Jensen stod videnskaben og teknologien som noget helt centralt. Videnskabens muligheder syntes dengang som nu uendelige, og i videnskabens navn var (og er) alt tilladt. Men selv den fremsynede Johannes V. Jensen kunne næppe forestille sig de mange gennemgribende forandringer, som teknologien på godt og ondt kunne bringe med sig. Flyvemaskinen og oceandamperen var klare symboler på fremskridt, og end ikke Titanics tragiske skæbne kunne rokke ved denne opfattelse. I sine vildeste forestillinger havde mænd som Johannes V. Jensen dog næppe forestillet sig, at teknologien hjalp den første mand til at sætte sine ben på månen, eller at gen-teknologi gjorde det muligt at klone dyr og for så vidt også mennesker.

Johannes V. Jensen var uendeligt fascineret af maskiner, fart og teknik. Inspireret af fremgangen i England og USA fremstod storbyerne som noget centralt for Johannes V. Jensen. Det var i storbyen udviklingen skete, og storbyen var en smeltedigel for nye ideer og for fremskridtsoptimismen.

Danmarks Radio København-Kalundborg. Da planerne om at opstille to store radiomaster i Kalundborg kom frem i 1926, skabte de stor debat. Det var mødet mellem den nye og den gamle verden, hvor teknologi og infrastruktur forandrede landskabet og skabte debat om de landskabelige værdier.

Maskinerne og teknologien skulle bidrage med den differentiering, specialisering og rationalisering af samfundet, af arbejdslivet og produktionsmåderne, som var nødvendig i fremskridtets ånd. Den nye teknologi betød ændringer inden for produktions- og arbejdsforhold - ikke kun i byerne, men også på landet. I industrialiseringens tidlige dage blev der skabt et behov for arbejdskraft, og med dét en helt ny samfundsgruppe, nemlig arbejderklassen. I stort antal vandrede landproletariatet i sidste del af 1800-tallet ind til byerne. De blev arbejdere og stuvede sig sammen i byernes voksende arbejderkvarterer. Gennem århundredet stillede industrialiseringen og de stadig mere avancerede maskiner nye krav til arbejderne. Tempoet blev sat i vejret, og en stadig bedre uddannelse var nødvendig for at kunne betjene maskinerne. Den teknologiske udvikling gjorde, at nogle gamle håndværk og arbejdsprocesser blev overflødige. Maskinerne kom på flere områder til at erstatte den menneskelige arbejdskraft.

På landet begyndte den mekanisering, som for alvor greb om sig, da de engelske Ferguson traktorer blev importeret i årene efter 2. verdenskrig. Mekaniseringen af landbruget gav voldsomme ændringer. Landbruget blev lagt om og blev stadig mere specialiseret. Malkemaskiner, kunstgødning og store landbrugs-maskiner blev en del af arbejdslivet på landet.

Teknologien gjorde sit til at ændre danskernes opfattelse af tid og rum. På en og samme tid blev verden både større og mindre. Mindre, fordi telefoner, radio, TV og nye transportmidler som biler og busser var med til at udligne afstandene mellem land og by. Større, fordi det i stigende grad blev muligt at være i kontakt med, og rejse til, selv de fjerneste egne af kloden på ganske kort tid.