Den teknologiske udvikling synes at rumme uendelige muligheder, men i takt med med et øget samfundsmæssigt og personligt forbrug skulle den vise sig at også at have skyggesider. Ren luft og rent drikke-vand var ikke længere en selvfølge. Den natur, man i begyndelsen af århundredet tog for givet, skulle der pludseligt værnes nøje om.

Udviklingen i det danske samfund efter 2. verdenskrig byggede på et stadigt større energiforbrug i både virksomheder og husholdninger. Der bliver drevet rovdrift på uerstattelige naturressourcer, og de bekymrede eksperter diskuterer, hvor mange årtier det vil vare, før klodens lagre af f.eks. fossile brændstoffer er brugt op.

Med plasticproduktionen kom mange og billige brugsting.

I løbet af århundredet er der blevet eksperimenteret med at finde nye og mere vedvarende energiformer. Sol- og vindenergi er blevet et miljørigtigt alternativ, og vindmøllerne sætter i stadig stigende omfang sit præg på det danske landskab. Igennem flere årtier var det imidlertid atomkraften, der fremstod som århundredets store nye alternativ. Atomkraften havde dog sine ulemper, som mange mente oversteg fordelene. I Danmark steg den folkelige modstand mod atomenergi i løbet af 70'erne, og i 1984 blev det endelig bestemt, at Danmark ikke skulle have atomkraft. Faren var hermed ikke drevet over. Truslen kom fra Barsebäck, og i 80'erne og 90'erne blev man op-mærksomme på den risiko, de gamle, udbrændte atom-kraftværker i det tidligere Sovjetunionen udgjorde og stadig udgør.

Mængden af affald, både fra industrien og fra de private husholdninger, er steget støt i løbet af det 20. århundrede. Producenter og forretningsdrivende pakkede alt ind i plastic og papkasser. Teknologien har gjort det lettere og billigere at fremstille forskellige former for emballage. I dag består kunsten ikke i at kunne frembringe nye materialer men snarere i at kunne bortskaffe dem igen på tilfredstillende vis. Naturen har vist sig ikke at være den ideelle losseplads for den moderne tids utallige frembringelser.

Brugen af stoffer som olie og freon viste sig at have en lang række miljømæssige konsekvenser. Nye fænomener som drivhuseffekt, syreregn og huller i ozonlaget blev en del af den daglige debat og fælles bekymring. Der skulle ikke kun handles og tænkes lokalt, men også globalt. Fældning af regnskovene og forureningen af verdenshavene var nu også et dansk anliggende.

Bevidstheden om naturen og miljøets værdi for vores fælles fremtid voksede i det 20. århundredes sidste årtier. Mange græsrodsbevægelser og interesseorganisationer skød op i forsøget på at bevare, beskytte og sikre uerstattelige naturre-sourcer for fremtidens generationer.