Køn og seksualitet

Georg Brandes' frisindede tanker om sex og moral var langt fra virkeligheden omkring århundredskiftet. Seksualitet blev opfattet som noget urenligt, der var forbundet med angst, pinlighed og fordomme. Det var afgjort ikke noget, man talte om. Sex var udelukkende et spørgsmål om forplantning, og det sidste lovlige bordel blev lukket i 1906. Frisindethed omkring køn og seksualitet blev alligevel fremherskende i løbet af det 20. århundrede.

I årene efter 2. verdenskrig havde de fleste stadig den holdning, at mænd gerne måtte være aktive og erobrende, mens kvinder skulle være tilbageholdende. Kvinderne skulle vogte deres dyd og ikke mindst deres rygte, så de ikke blev betragtet som værende "løse på tråden". Pigernes rygte var dog kun en mindre ting i forhold til frygten for at blive gravid uden for ægteskabet.

Forfatterinden Thit Jensen førte i 20'erne an i kvindesagens kamp for frit moderskab. Kvinderne skulle selv have lov at bestemme, hvornår de ville være mødre og om de ville være mødre. Kvinder skulle ikke føle sig tvunget ind i ægteskabet fordi de var gravide. De skulle have et valg, og man skulle de illegale og langt fra ufarlige aborter til livs. Abortspørgsmålet blev opfattet som en del af både den politiske og kulturelle kamp. I 1935 blev den københavnske læge J.H. Leunbach tiltalt for uagtsomt manddrab og forsterdrab. Han blev frikendt, men året efter idømt tre måneders fængsel for "meddelagtighed" i illegale svangerskabsafbrydelser. Generelt kæmpede Leunbach for større åbenhed om seksuelle spørgsmål, og uden honorar åbnede han en klinik for fattige kvinder, hvor han underviste i brugen af prævention.


I 1969 blev pornografien frigivet i Danmark. Sex blev gjort til en vare, og pornoforetningerne tjente godt på at sælge diverse sextilbud.

P-pillerne blev introduceret til det europæiske marked i løbet af 60'erne. Dette gav kvinderne større frihed og tryghed. For første gang var kvinderne selv herre over, hvornår de ønskede at blive gravide og med hvem!

Forholdet mellem køn og seksualitet blev på flere måder sat i fokus i løbet af det 20. århundrede. I 1952 kom den amerikanske marinesoldat George W. Jorgensen til Danmark for at få foretaget en kønsskifteoperation. Han kunne senere forlade landet som Christine Jorgensen. I 70'erne blev ligestillingen af kønnene og kvindernes seksualitet sat på dagsordenen. En bemærkelsesværdig form for ligestilling dukkede imidlertid op senere. I 90'erne var det ikke længere kun kvinderne, men også mændene, der blev betragtet som sexobjekter. Mandestrippere som den amerikanske gruppe Chippendales trækker fulde huse.

I 1906 angreb Johannes V. Jensen Herman Bang for hans homoseksualitet. I tiden blev der foretaget razziaer, forhør og fængsling af formodede homoseksuelle, og Herman Bang måtte flygte. Igennem århundredet var den samfundsmæssige holdning overfor homoseksuelle utrolig kritisk. Først med den seksuelle frigørelse i løbet af 60'erne begyndte den generelle holdning i befolkningen at ændre sig. I begyndelsen af 70'erne var der stadigt flere bøsser og lesbiske, der "sprang ud". Homoseksualiteten blev gjort synlig, og de homoseksuelle ville ikke længere finde sig i fordømmelser og fortielser.

Graviditet blev lang ind i århundredet regnet for den største risiko ved at dyrke sex. Med bedre præventionsformer, retten til fri abort og med antibiotika til at kurere de værste kønssygdomme, synes der ikke at være nogen risiko forbundet med at dyrke sex. Dette billede vendte brat i 80'erne hvor AIDS og frygten for AIDS bredte sig og lagde en dæmper på det nu ellers så frigjorte seksualliv.

Forrige         Næste


Tekst af Mette Boritz, Nationalmuseet
Webdesign af Niels Bergmann, Nationalmuseet. Plakat og logo designet af Kontrapunkt A/S