logo
 Forside
 Introduktion
 Bag
 Udstillingen
 Undervisning
 Film
 Kolofon

Guder og Helte i Bronzealderen
19. december 1998 - 5. april 1999

Filmkalender:

 December 1998
 Januar 1999
 Februar 1999
 Marts 1999
 April 1999
 Skoleforestillinger
 Filmprogram

Bronzealderen i støbeskeen
- en film om bronzestøbning før og nu
  (1992)

Filmen viser, hvorledes nogle af bronzealderens smukke genstande kan være fremstillet. Eksperimentalarkæologer forsøger at eftergøre fortidens teknik og gennemfører en række bronzestøbningsforsøg. Man ser bl.a. hvordan et af den ældre bronzealders vigtigste smykker,  de store bælteplader, bliver dannet. Det er stadig lidt af en gåde, hvordan de dengang kunne lave præcise mønstre. Cire perduemetoden, dvs. "det tabte voks", forklares.
Varighed: 22 min.

Introduktion til filmen "Bronzealderen i støbeskeen"

Følgende film er en serie i 6 dele, som kan ses uafhængigt af hinanden:

The Age of Heroes (1985)
Med engelsk tale

Den tyske amatørarkæolog Heinrich Schliemanns (1822-1890) udgravede på højen Hissarlik i det nuværende vestlige Tyrkiet i 1871-78 resterne af en by, som efter alt at dømme var Troja. Fra de tidlige barndomsår havde han fået et indgående kendskab til oldtiden, specielt til de homeriske digte. Gennem årene voksede tanken om at søge at genfinde de sagnomspundne steder som Troja, Mykene og Pylos. Det blev Schliemanns store livsprojekt at finde frem til de steder, hvor Illiadens og Odysseens begivenheder havde udspillet sig. Heinrich Schliemann måtte kæmpe mod megen skepsis i sin samtid, og der er mange fejl og mangler i hans forskning. Alligevel er det i dag klart, at det var ham, der grundlagde udforskningen af den græske bronzealderkultur.
Filmen stiller et centrale spørgsmål : Fandt den trojanske krig virkelig sted?
Varighed: 55 min.

Legend under Siege (1985)
Med engelsk tale

Den britiske arkæolog og numismatiker Sir Arthur Evans (1851-1941) afdækkede i Knossos på Kreta en indtil da ukendt og sofistikeret civilisation, som han kaldte minoisk efter sagnkongen Minos. Her stødte Evans på et større antal beskrevne lertavler med indridsede, lineære skrifttegn, han kaldte Linearskrift B. Det lykkedes aldrig Evans at bryde koden. Han inspirerede dog andre, bl.a. amerikaneren Michael Ventris, som i 1952 tydede den hidtil ulæselige skrift. Det er ikke heltehistorier og drabelige bedrifter, skriverne har foreviget, men korte, prosaiske fortegnelser over paladsernes bestand af husdyr, redskaber og afgrøder. Udover Evans' arbejde ser filmen også på den tyske arkæolog William Dörpfeld (1853-1940), som arbejdede sammen med Heinrich Schliemann, samt den amerikanske arkæolog Carl William Blegens (1887-1971) udgravninger af Troja i 1930'erne.
Varighed: 55  min.

Singer of Tales (1985)
Med engelsk tale

Allerede i Antikken var Homer som person omgivet af myter. Man vidste - og ved - ikke med sikkerhed, hvor han var født, eller hvornår han levede. De homeriske digte, Illiaden  og Odysseen, handler om grækernes felttog til byen Troja i det nordvestlige Lilleasien. De skildrer levende de mange kampe og eventyrlige hændelser, som grækerene kom ud for under selve toget  og fortæller om helten Odysseus' på hjemrejsen tilbage til Penelope. Begge digte fortæller om en fjern fortid, hvor digterens egen tid glimtvis kommer frem.
Med udgangspunkt i den homeriske tradition ser filmen på Iliaden som et krigsdigt med elementer fra bronzealderen, samt rejser spørgsmålet om der findes en sammenhæng mellem den arkæologiske og tekstmæssige bevisførelse.
Varighed: 55 min.

Women of Troy (1985)
Med engelsk tale

I Iliaden og Odysseen er erindringen om de krige, grækerne førte mod byen Troja i Lilleasien bevaret. Grækerne belejrer Troja for at hævne, at kong Priamos søn, Paris under et besøg i Sparta har bortført Kong Menelaos' hustru, den skønne Helena. I ti år forsøgte grækerne at indtage Troja, men uden held. Efter Odysseus' snilde plan ophævede de til sidst belejringen og sejlede bort, men efterlod en stødtrop i bugen på en vældig træhest.  Trojanerne slæbte hesten ind gennem byporten, overbeviste om at grækerne havde givet op. Om natten brød mændene ud af træhesten og åbnede porten for grækerne, som var kommet tilbage i ly for natten. Troja blev endelig erobret.
Filmen rejser to centrale spørgsmål : om den skønne Helena var årsag til den, og om det var den trojanske hest, der afsluttede den.
Varighed: 55 min.

Empire of the Hittites (1985)
Med engelsk tale

Hittitterne var et indoeuropæisk folk, der i ca. 2000 f.Kr. fra de russiske stepper trængte ind i Lilleasien, og i 1000 f.Kr. skabte et rige omkring byen Hattusha i Tyrkiet. Her opstod Det Hittitiske Rige.
Filmen ser på skriftlige dokumenter, som bevisførelse på den mykensk-hittiske interaktion i den ældre bronzealder.
Varighed: 59 min.

Fall of Troy (1985)
Med engelsk tale

I årerne omkring 1200 væltede ulykkerne ind over de mykenske kongeborge. En for en ødelagdes de. Den mykenske kultur gik under. Der er megen usikkerhed om årsagerne til den mykenske kulturs undergang, hvilket har givet anledning til mange teorier. Filmen ser nærmere på tilintetgørelsen af Mykene og de østlige Middelhavsområder. Der rundes af med en vurdering af arkæologiens mål, og hvad den kan fortælle os om fortiden.
Varighed: 57 min.

© 1998, Nationalmuseet