logo
 Forside
 Introduktion
 Bag
 Udstillingen
 Undervisning
 Film
 Kolofon

Guder og Helte i Bronzealderen
19. december 1998 - 5. april 1999

Temaer

 Grækenland - porten mod øst
 Folkene i nord
 Heltene i livet og døden
 En verden befolket af guder
 Det skrevne ord

Artikler

 Indledning
 Guldhattene
 Guldkegler og kultøkser
 Den første figurkunst
 Solkult og solvogn
 Solen og dens hjælpere
 Bronzealderens religion
 Hele artiklen

En verden befolket af guder

Overalt i bronzealderens europæiske landskab kunne man se udtryk for menneskenes tro på det overnaturlige. Byggeriet af de mange tusinde gravhøje skabte igennem århundrederne et sakralt landskab, hvor mindet om de store døde altid var nærværende. Mange steder i Europa kan man også finde helligområder, hvor bronzealdermenneskene i billedform udtrykte deres religiøse forestillinger. Det skete især på steder, hvor store klippeflader var tilgængelige. Her indhuggede man helleristninger med billeder af religiøse optog, hellige handlinger og sakrale genstande.

Også nutidens landskab giver stadig sine hemmeligheder fra bronzealderen fra sig. I floder og søer, i moser og andre fugtige områder bliver stadig gjort rige fund, som vidner om, hvor tydeligt bronzealderens mennesker og deres guder satte deres præg på landskabet.

© 1998, Nationalmuseet

gudinde

Gudinde med oprakte arme. Fundet i Gazi på Kreta, Grækenland. Sen bronzealder, 13.-12. årh. f.Kr. Det Arkæologiske Museum i Herakleion.