 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Med udstillingen Ånden i naturen ønsker Nationalmuseet og Golden Days in Copenhagen at belyse sammenhængen mellem naturvidenskab, kultur og kunst i årene 1800-1850. En periode, der senere er blevet kaldt guldalderen, for næppe har nogen anden tid fostret så mange store personligheder inden for disse felter som netop denne. Udstillingen er bygget op omkring en række årstal. Hvert årstal giver anledning til at skildre nogle markante begivenheder eller personer, der befandt sig i spændingsfeltet mellem kultur og videnskab. Danmark var på den tid et lille samfund, alle kendte hinanden og alle arbejdede for de samme mål. Det er H.C. Ørsteds filosofiske værk Aanden i Naturen fra 1849-50, der har givet udstillingen navn. Som en rød tråd gennem hele perioden gik tidens romantiske tankegang, der byggede på en helhedsfilosofi. Man søgte den guddommelige sammenhæng i verden - man søgte ånden i naturen.
Prolog Efter den store nordiske krigs afslutning i 1720 gik det enevældige Danmark-Norge en fredelig tid i møde, hvor oplysning og rationalisme var nøgleord. Eftertiden har kaldt den for den florissante periode. Neutralitet, blomstrende handel og en voksende flåde dannede grundlag for den øgede velstand. Videnskabernes Selskab iværksatte i 1762 en opmåling af riget, et storstilet projekt, der først blev tilendebragt i 1840'erne, og resultatet var en serie naturtro og nøjagtige kort. I 1780'erne begyndte de store landboreformer. Man forlod det gamle landsbyfællesskab og udskiftede jorden, så gårdene derefter lå spredt. 1788 ophævedes stavnsbåndet og bonden fik sin personlige frihed. På tærsklen til et nyt århundrede byggedes den første dampmaskine på Holmen i 1795 og indvarslede således en ny tid: teknologiens tidsalder. . |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |