Forlæng levetiden for dine fotografier |
Forlæng levetiden for dine fotografier |
|
Fotokonservator Karen Brynjolf Pedersen
Denne vejledning beskriver hvordan man kan beskytte sine fotografier bedst muligt og således forlænge levetiden for dem. Klik på det emne du vil se mere information om.
Introduktion IntroduktionFotografiets officielle fødsel er sat til 1839 og alskens forskellige teknikker har været anvendt siden da. Idag er det kun få af disse tekniker der er kommercielt almindelige. Nogle fotografer har dog taget de "gamle" teknikker op igen, hvilket især ses indenfor kunstfotografiet. Bevaring af fotografisk materiale indebærer dermed bevaring af alle disse teknikker.Der er de gamle typer unikabilleder som daguerreotypiet, et spejlagtigt billede på en metalplade, ambrotypiet, et billede på en glasplade og ferrotypiet, et billede på en metalplade. Der er sort-hvide papirbilleder med forskellige bindemidler som albumin, kollodium og gelatine, der er negativer med forskellige bindemidler i sort-hvid og farve på glasplader og plastic og der er dias i sort-hvid og farve på både glasplader og plastic. Alle disse teknikker har hver deres bevaringsmæssige problemer. HoldbarhedHvorlænge et fotografi kan holde afhænger bla. af af fremstillingsprocessen og hvordan det opbevares.Hvis et billede fremkaldes i for brugte kemikaliebade, indeholder billedet kemikalieforbindelser, der kan give problemer med holdbarheden senere hen. Hvis billedet ikke skylles ordentligt i slutprocessen, efterlades restkemikalier, der senere kan resultere i gulning af billedet. Fremstillingsprocessen kan man ikke ændre for gamle fotografier. Selv nye fotografier fra kommercielle fotolaboratorier er almindeligvis ikke fremkaldt til at have en lang levetid.
 Man kan beskytte nye sort-hvide negativer og papirbilleder ved at give dem en efterbehandling. Dette gør billedet mere modstandsdygtigt overfor forurenende elementer fra omgivelserne. De to negativer er begge blevet kunstigt ældet på en måde der efterligner den naturlige nedbrydning. Negativet til venstre er efterbehandlet, negativet til højre er ubeskyttet og er gulnet. Hvad man derimod har indflydelse på er fotografiets mange andre fjender som forkert opbevaring, forkert håndtering og dårlig emballage. Undgå for høj varme, for høj luftfugtighed, lys og støv. Køligt og tørt er nøgleordene for at bevare fotografier bedst muligt. Høj temperatur og høj luftfugtighed forkorter levetiden for fotografiet. Herudover er høj luftfugtighed en invitation til skadedyr og svampeangreb. For at undgå disse ekstremer skal man undgå at opbevare sine fotografier hvor der er fugtigt eller risiko for fugt, feks. i en kælder, direkte på gulvet eller i nærheden af vandinstallationer. Undgå steder hvor der er risiko for kondens, feks. langs ydervægge. Det bedste sted er ofte et skab eller en skuffe i stueplan. Undgå opbevaring på et loft hvor der kan blive for varmt og placering ved radiator, varmeskab og andre varmekilder som udtørrer både negativer og papirbilleder. Gasser fra brændeovn, oliefyr eller andre forbrændnings-installationer kan misfarve fotografier. Dette gælder især daguerreotypier som er meget følsomme overfor luftforurening. Ligeledes afgiver fotokopimaskiner, malinger, lakker og lignende også skadelige gasser. Skal et rum males eller gulvet lakeres bør man flytte billederne ud og give malingen/lakken tid til at dampe af mindst 3 måneder før man flytter billederne ind igen. Inventar af træ som feks. spånplader og finérplader afgiver også gasser der ødelægger billederne. Hænger man feks. sort-hvide fotografier på en opslagstavle af spånplade, kan de misfarves i løbet af få uger, medmindre de har fået en beskyttende efterbehandling.
 Billedet har hængt på en almindelig opslagstavle og er gulnet i de lysere arealer efter ca. 2 måneder pga. afgasning fra opslagstavlen (spånplade). Al slags lys bleger og gulner billeder. Dette gælder især papirbilleder fra før århundredeskiftet samt alle farvebilleder. Hæng ikke billeder i direkte sollys og ikke på en dårligt isoleret ydervæg, da den skiftende temperatur og fugtighed kan få billederne til at bule. Gamle papirbilleder kan affotograferes og nye kopier laves, hvis man vil have kopien stående fremme eller hvis man vil have en kopi af billedet før det bleger mere ud. HåndteringDet gælder for alle typer fotografi, både papirbilleder og negativer at man skal undgå at berøre selve billedet. Fingeraftryk ætser ind i billedet og selvom det ikke kan ses med det samme, sætter det mærker der kan ses på billedet om mange år. Tag istedet på kanterne ved håndtering.Hvis der skal skrives på et papirbillede, så læg det på et hårdt underlag og skriv med blyant. Herved undgås at der kommer mærker i billedet og blyantfarven løber ikke ud ved for høj fugtighed og skader ikke billedet. På moderne fotopapirer af plastic virker en helt blød (6B) blyant bedre. EmballageFotografier bliver beskyttet hvis de er emballerede. Emballagen beskytter mod ridser, støv og lys.Desværre er den almindelige kommercielt tilgængelige emballage til fotografier skadelig. Den er ikke produceret med henblik på at bevare fotografierne længst muligt og indeholder som oftest skadelige stoffer som forringer fotografiets levetid. Mange negativlommer og -kuverter er lavet af pergamynpapir (smørrebrødspapir) som er gjort let transparent ved hjælp af svovlsyre. Dette papir er med til at gulne og udblege negativerne og limkanterne i kuverterne laver med tiden striber på billedet. Sådanne kuverter og negativlommer bør udskiftes. Ligeledes er gamle fotoæsker som feks. glasplader eller fotopapir blev leveret i uegnede. Æskerne indeholder mange skadelige stoffer, som på længere sigt kan ødelægge billedet og bør derfor udskiftes. Det vigtigste er at udskifte den emballage der ligger tættest på billederne, dvs. kuverter i første omgang, dernæst æsker og kasser. Karton der ikke er syrefrit er uegnet til passepartout og indramning af fotografier. Undgå elastikker, clips, tape, gule selvklæbende papirlapper og andet på fotografier, som altsammen vil lave mærker. Til fotografier skal bruges emballage der ikke selv bliver nedbrudt eller afgiver skadelige stoffer som syre, svovl eller peroxider til indholdet. Emballagen skal enten være syrefrit papir eller kemisk stabilt plastic. Plastic skal være af polyester, polyethylen eller polypropylen. Blød polyethylen og blød polypropylen indeholder tilsætningsstoffer, der kan påvirke fotografiet. Ved brug af plasticemballage skal man være opmærksom på at for høj temperatur og luftfugtighed kan få fotografiet til at klistre fast til emballagen. Med vores nuværende viden er den mest bevaringssikre emballage af papir. En ulempe ved papiremballage er, at det ofte forårsager øget håndtering, fordi man ikke kan se hvad der er på billedet. Den store fordel er dels at papiret virker som en buffer ved klimatiske svingninger og dels at det er porøst og tillader nedbrydnings-produkter fra fotografiet at slippe ud. Dette har betydning for negativer på cellulosenitrat (nitrat), hvor papiret tillader de afgasningsprodukter som nitraten afgiver at slippe væk. Man må aldrig bruge plasticprodukter til opbevaring af nitratnegativer, da de afgivne gasser bliver fastholdt og accelererer nedbrydningen af nitraten. Negativer af celluloseacetat (acetat) afgiver også gasser der nedbryder negativet selv og derfor er papiremballage alt andet lige det bedste til alle plasticnegativer. Glaspladenegativer har også bedst af emballage i form af en papirkuvert. Emulsionen (billedhinden) kan have en dårligere vedhæftning på glasplade-negativer og plasticemballagen laver statisk elektricitet der kan hive emulsionen løs. Hvis glaspladerne ligger i æske kan man alternativt lægge silkepapir imellem dem. Det vigtigste er at de er emballeret hver for sig, da de ellers kan klistre sammen og glasset kan ridse nabobilledet. Læg ikke for mange glasplader i æsken på grund af vægten på den nederste glasplade. Hvis glaspladerne er meget store dvs. 18x 24 cm og derover bør de ligge enkeltvis evt. på et støtteunderlag af karton. Daguerreotypier og andre unikabilleder skal have en æske af syrefri papir/karton, der beskytter mod slid, støv og lys. Papirbilleder bør også lægges i en papirkuvert. IndramningVed indramning bør man bruge karton og papir i syrefri arkivkvalitet. Det er vigtigt at montere fotografiet i en passe partout hvis det skal indrammes, fordi det er uheldigt hvis glas og fotografi er i kontakt. Fugt kan få fotografiet til at klistre fast til glassset. Trærammer afgiver nedbrydningsprodukter der skader fotografiet, metalrammer er bedre. Plasticrammer skal være af kemisk stabilt plastic (se under emballage).FotoalbumFotoalbum der er slidte og skrøbelige, kan med fordel anbringes i kasser eller æsker. Dette gælder også for album der har spænder eller andre slags metalbeslag, der i reolen kan rive i nabo-albummene og ødelægge dem. Hvis man ikke vil lægge albummet i en æske, kan man alternativt sætte et stykke karton for og bag albummet i reolen for at skåne naboalbummene.Det papir og karton der er anvendt ved fremstilling af albummet er desværre ofte medvirkende til at gøre billederne gullige eller blege dem ud. De såkaldte magnetalbum og album med selvhæftende sider er heller ikke velegnet til langtidsopbevaring. . Negativer af cellulosenitrat plastic (celluloid)Man skal være opmærksom på at plasticnegativer (og -film) fra før 1950`erne kan være lavet af cellulosenitrat (nitrat) som under uheldige omstændigheder kan være brandfarlig. Nitrat afgiver gasser, som er brandfarlige, hvis de hober sig op i feks. en tæt tillukkket dåse. Gasserne nedbryder også negativet selv, hvorved det afgiver endnu flere gasser. Nitratnegativer er således selvødelæggende. Gasserne ødelægger også andre fotografier og papirer i nærheden.
 Nitratnegativer fra 1923 der viser forskellige former for nedbrydning. Det første negativ øverst t.v. viser begyndende udblegning af motivet. Det andet negativ øverst t.h. er mere udbleget. Det tredje negativ nederst t.v. er helt udbleget og det midterste område er blevet så klæbrigt at negativet klæber fast til kuverten. Det fjerde negativ nederst t.h. er gået så meget i opløsning at det er smeltet sammen med kuverten og er umulig at adskille. Nitratgasserne har gjort papirkuverten så sprød, at den knækker ved den mindste berøring. Nitratnegativer skal derfor ligge et køligt og godt ventileret sted. De må endelig ikke ligge for varmt eller udsættes for stærk varme (feks sollys) selv kortvarigt. De må heller ikke ligge for lukket, dvs. de må ikke ligge i en helt lufttæt kasse. Filmruller som kan være af nitrat og som ligger i metaldåser bør tages ud af dåsen da metallet medvirker til at ødelægge negativet. Under alle omstændigheder bør man tage låget af, så gasserne kan slippe væk. Hvis man finder et negativ med bobler eller pulver eller det ser mærkeligt ud, bør man tage det ud, da det kan være medvirkende til at ødelægge de andre negativer. Hvis det begynder at blive klæbrigt er det tegn på at det er stærkt nedbrudt og snart vil klistre fast til emballagen. Negativer af nitrat må IKKE opbevares i plasticlommer eller -kuverter da de er for tætte og forøger risikoen for brandfarligheden og for at ødelægge negativerne. Emballagen skal derfor være af papir. Kontakt en fotografisk konservator til identifikation af nitratnegativer. Negativer af celluloseacetat plastic (safety film)Selvom celluloseacetatnegativer og -film ikke har de samme problemer med hensyn til brandfare, kan især de tidlige celluloseacetatfilm have stabilitetsproblemer, det såkaldte eddikesyre-syndrom. Negativerne afgiver sure gasser der nedbryder negativet selv, hvorved der produceres endnu flere sure gasser osv. Denne proces ender med at negativet krymper og billedet ligger i folder ovenpå plasticbasen. Derfor bør man ligesom ved nitratnegativer anvende emballage der tillader gasserne at slippe væk
 Acetatnegativ der er nedbrudt. Plasticen er krympet så meget at den har trukket emulsionen sammen i folder Skader på fotografier1. Papirbilleder eller negativer (oftest glaspladenegativer) hvor emulsionen (billedhinden) er løsnet og evt. flager af:Fotografiet skal lægges i en æske. Læg det ikke i en kuvert og slet ikke af plastic, da man risikerer at den statiske elektricitet hiver flere flager af emulsionen. 2. Knækkede glaspladenegativer eller glasdias: Læg fotografiet i en æske eller i en sandwich af karton, så glasstykkerne ikke ridser og ødelægger billedet. 3. Rifter på papirbilleder: Brug aldrig tape til at reparere papirbilleder med. Klæbestoffet fra tapen misfarver med tiden billedet. Pas på ikke at gøre riften større ved håndtering. 4. Snavsede fotografier: Snavs kan forsigtigt renses af med en tør blød pensel. Brug ikke vand eller andre væsker til at rense med. 5. Fugtskadede fotografier: Fotografier der er klistret fast til glas, emballage eller andre fotografier pga. fugt kan ødelægges, hvis man prøver at adskille fotografiet. Fotografier med svampeskjolder bør renses af en fotografisk konservator. 6. Nedbrudte negativer: Negativer der er sprøde, misfarvede, klæbrige eller på andre måder ser underlige ud, bør konserveres eller duplikeres inden de nedbrydes i sådan en grad, at det ikke er muligt af redde billedet. ForhandlerlisteEksempler på forhandlere af materialer i kvalitet der ikke er skadelig for fotografier:
1. Museumstjenesten
Foldekuverter af syrefrit papir
Syrefrit silkepapir
Syrefrit passe partout-karton
2. Museiservice
"Arkivmapp": Negativlommer af syrefrit papir til indstikning af negativstrimler
"Vasa-æske":Æske af syrefri karton
3. Northern Light Gallery Negativlommer i plastic (polyester) til indstikning af negativstrimler. Fås til 60 mm film og 35 m Mærkning af fotopapirer af plastic
Blyant 6B "Mars Lumograph 100" fra Staedtler.
Fotoalbum i arkivkvalitet:
| ||
|
| |
|